• Forside
  • Kontakt
  •  
  • Language
  •  
     

Cost Management

Stram omkostningskontrol er ensbetydende med lavere skadeomkostninger for vores kunder og derfor central i alt, hvad vi foretager os hos SOS.

cost_management

SOS’ Cost Management-program inddrager alle afdelinger i SOS – lige fra netværksafdelingen og lægekorpset til alarmcentraler, Servicekontorer og administration. Programmet aktiveres allerede ved indgåelsen af en kontrakt med en leverandør, og slutter først, når den endelige regning er betalt.

Programmet omfatter således tre faser: Kontraktforhandling, Case Management og Cost Control, hvor omkostningerne styres før, under og efter den akutte fase.

Kontraktforhandling

Priser og rabatter er sammen med kvalitet og loyalitet centrale parametre i SOS’ valg af leverandører. SOS’ store volumen i antal sager, et velfungerende globalt netværk og erfarne medarbejdere gør os i stand til at indgå fordelagtige rabataftaler med de bedste leverandører. Her bidrager SOS’ lokale servicekontorer også via deres kendskab til de enkelte landes forhold og prisniveauer.

Case Management

Under et assistanceforløb har vi konstant fokus høj kvalitet til lavest mulige priser – uanset om der er tale om leverandører af transport, medicinsk behandling eller noget helt tredje. Samtidig sørger vi for, at den medicinske behandling sker efter SOS-lægens anvisninger.

Cost Control

Et mangeårigt kendskab til behandlingssteder verden over gør SOS i stand til at vurdere priserne på behandlinger eller andre serviceydelser præcist. En af SOS-administrationens og Servicekontorernes vigtigste opgaver er at kontrollere indkomne regninger og sørge for, at indgåede prisaftaler overholdes, samt at beløb for ydelser, der ikke anses som rimelige, trækkes fra.